Seneste nyt
4.2.12
Gymnastik opvisninger 2012
Så er vi ved at være klar med vores gymnastik opvisningsprogram Gymnastik......
Billedgalleri
Hent Adobe Flash player
Multisport - vintersport
Hockey, fodbold og tovtrækning

Boglig efterskole


Almen efterskole, der vægter det boglige højt.

Brejninggaard Efterskole er en almen efterskole, der vægter det boglige højt. Vi forventer en god indstilling til de boglige fag. Vi tilbyder ikke specialundervisning. Vi har trådløst internet overalt på skolen.

I 10 klasse har vi nivaudeling i engelsk og tysk.
Vi har niveaudeling i fagene engelsk og tysk. Eleverne deles efter niveau, for at give den mest målrettede og inspirerende undervisning. Niveaudelingen sker efter ca. 3 uger; der deles på baggrund af den daglige undervisning, karakterer og en samtale med eleverne.

Dansk

Eleverne undervises bl.a. i:
  • at bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
  • at læse sikkert og med passende hastighed og at benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet
  • at vælge den genre, der passer bedst til skriveformålet, inddele i afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster
  • at skrive en læselig og personlig håndskrift med passende hastighed
  • at fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer, kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion.

Matematik

Vi prøver at forbedre elevernes forståelse for matematiske problemstillinger, at anvende matematik både konkret og abstrakt og få eleverne til at kunne løse og ikke mindst forklare matematiske problemer.

Engelsk

Formålet er at lære at forstå, tale, læse og skrive det engelske sprog.
Det sker bl.a. gennem arbejdet med forskellige engelske tekster, radio- og tv-udsendelser samt film.
Den skriftlige sprogfærdighed øves ved grammatiske opgaver, stiløvelser og friere opgaver.
På alle klassetrin arbejder vi med kultur- og samfundsforholdene i engelsktalende lande.

Fysik/kemi

Tilbydes på samme niveau og i samme omfang som i folkeskolen. Rammerne er de bedst tænkelige. Vi arbejder i et nybygget fysiklokale, som er forsynet med det nyeste sikkerhedsudstyr. Vi er helt klar til den øgede satsning på naturfag, der netop er sat i gang....

Biologi

I biologi stifter man bekendtskab med naturen og de levende organismer i denne. Igennem under-søgelser og forsøg både ude og inde lærer man at tilegne sig viden gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Derudover lærer man bl.a. om miljø og sundhed, menneskekroppen og dennes funktioner, bæredygtig udvikling, genteknologi og andre biologiske problemstillinger.

Geografi

Formålet med faget er at lære om geografiske forhold. Det sker bl.a. gennem arbejdet med forskellige opgavetyper, som giver eleverne en grundig viden om den nære og den fjerne omverden. Herudover vil vi beskæftige os med tematiske opgaver, som giver eleverne færdigheder og viden inden for faget, og ruster dem til den skriftlige afgangsprøve i geografi.

Tysk

Formålet er at lære at forstå, tale, læse og skrive det tyske sprog.
Det sker bl.a. gennem arbejdet med forskellige tyske tekster, radio- og tv-udsendelser samt film.
Den skriftlige sprogfærdighed øves ved grammatiske opgaver, stiløvelser og friere opgaver.
På alle klassetrin arbejder vi med kultur- og samfundsforholdene i tysktalende lande.

Meld dig ind
Meld dig ind
I skoleåret 2012-13 har vi enkelte ledige pladser.
Brejninggaard Efterskole  |  Brejninggaardsvej 12  |  DK-6971 Spjald  |  +45 9738 1644  |  mail@brejninggaard.dk