Billedgalleri

Efterskole i 8. klasse


Efterskole 8. klasse på Brejninggaard Efterskole

Vidste du, at du kan tage på efterskole i 8. klasse? Er du vild med for eksempel gymnastik og idræt, springgymnastik, kreative fag eller sang og musik og brænder du efter at komme ud og få nogle nye oplevelser, udfordre dig selv og få en masse nye venskaber med på vejen?
Så er efterskole i 8. klasse på Brejninggaard Efterskole det rigtige for dig!

 
I det daglige liv på efterskolen, ved måltiderne, i foredragssalen, i linjefagene og valgfagene er vores 8. klasser blandet med de øvrige elever fra 9. klasse og 10. klasse. De fleste af vores elever bor sammen med kammerater fra 9. klasse eller 10. klasse. Når du en dag kommer på besøg på vores efterskole, vil du ikke ved første øjekast kunne pege 8. klasses eleverne ud, da de er en integreret del af hele elevflokken.

Vores undervisning i 8. klasse på efterskolen, står så rigeligt mål med undervisningen i folkeskolen. Vi har 22-24 elever i vores 8. klasse. Den boglige undervisning foregår i alle timerne i vores Ríddersal som er 8. klasses stamlokale på efterskolen.
 
Her er hvad vores 8. klasser selv siger om det at gå på Brejninggaard Efterskole:  
 
 "Brejninggaard er ikke bare en hvilken som helst efterskole. Det er et sted, hvor unge mennesker i 8. klasse får lov til at leve livet. For nogen kan det være en ny begyndelse, men for alle et år der ikke kommer i glemmebogen. Man skal være indstillet på hårdt arbejde, og jeg kan mærke allerede, at dette fællesskab bliver fantastisk. Efterskolen bliver mit hjem"
Katrine 8. klasse
 
"Det der er fedt ved at gå på efterskole i 8. klasse, er fællesskabet vi har sammen, og alle de nye venner du får. Alle er en del af fællesskabet, f.eks. når vi har fællesgymnastik eller synger sange får du en god fornemmelse i maven".
Henriette 8. klasse.

Med 8. klasse på tur

Meld dig ind
Meld dig ind
Glæd dig til fællesskab og sammenhold:
ledige pladser i 2013/14
tilmelding
Brejninggaard Efterskole
Læs mere