Book en opvisning - klik her!

VELKOMMEN TIL BREJNINGGAARD

Brejninggaard Efterskole er en gymnastikefterskole med gymnastik på højeste niveau, men også med fokus på at gøre dig klar til din ungdomsuddannelse – alt sammen pakket ind i et kæmpe sammenhold! Vi tilbyder dig det fedeste år i dit liv.

Gymnastik og sammenhold
På Brejninggaard Efterskole går vi meget op i gymnastik! Gymnastikken hos os opbygger et unikt fællesskab og et sammenhold, du sent vil glemme. Du har mindst 5 timers obligatorisk gymnastik om ugen, hvor du både arbejder med rytmisk gymnastik, spring, styrke, smidighed og udholdenhed. Du behøver ikke at have dyrket gymnastik før - men du skal være villig til at kaste dig ud i det. Vi griber dig!

Bliv klogere - sammen
Du kan gå i 9. og 10. klasse på Brejninggaard Efterskole, og så har du faktisk også mulighed for at gå på her som 8. klasse-elev – dog i 9. klasse. Læs mere om både 8., 9. og 10. klasse.

Vi er stolte af vores undervisning i de boglige fag. Vi går op i at tilbyde dig de bedste rammer, faglige udfordringer og levende, inspirerende undervisning, for at du skal rykke for vildt i de boglige fag!
Sammen gør vi dig klogere! 

Tag din fritidsinteresse med på efterskole
Udover obligatorisk gymnastik har vi en lang række gymnastik-valgfag – og har du lyst til at prøve noget helt andet, er der rig mulighed for det, da vi også har mange andre valgfag inden for sport, musik, outdoor, kreative fag og madlavning.

Bliv en del af et kæmpe fællesskab med stærkt sammenhold, hvor vi alle er med, og ingen står udenfor!

Brejninggaards historie

Allerede i den tidlige middelalder var der beboelse i området - sandsynligvis pga. den gode tilgang af rindende vand fra kildevældet lidt syd for skolen. Netop pga. den gode forsyning af vand blev der i slutningen af det 16. århundrede opført en herregård med parkanlæg og voldgrave, hvoraf nogle eksisterer stadigvæk. Brejninggaard har haft mange forskellige ejere, bl.a. familierne Skram og Lange, hvis våbenskjolde, enhjørningen og de 3 roser, stadigvæk kan ses på hovedbygningens frise. Disse bruges også som skolens logo.

I 1942 blev Brejninggaard til en grundtvigsk efterskole - siden er der sket mange forandringer og udvidelser så skolen i dag har et af danmarks mest top moderne springcentre, idræts- og opvisningshal, boldbaner, nye elevværelser, velindrettede klasseværelser, gode træ- og metalværksteder og mange andre fantastiske rammer til et godt efterskoleår.

Brejninggaard Efterskole · Brejninggaardsvej 12 · 6971 Spjald

Tlf.: 9738 1644 · E-mail: mail(at)brejninggaard.dk

Webdesign: marginal.dk

Baggrunde

Brejninggaard Efterskole efteråret 2017