Billedgalleri

Indholdsplaner fag


Morgensang

"Så syng da, Danmark, lad hjertet tale”, denne sætning indleder Højskolesangbogen, som danner grundstammen i de sange, vi synger.

Det er vores mål gennem sangen at indvie eleverne i historierne, i melodierne, i komponistens- og forfatterens verden, i fællesskabet og i glæden ved at synge sammen.

Højskolesangbogen danner rammen og har med sin 18. udgave et bredt repertoire, som giver mulighed for at inspirere den enkelte. Sangsproget er primært dansk, men der synges også engelsk og svensk. Der synges hver morgen, og morgensangen tilrettelægges af den, der spiller til sangen. Ydermere prioriterer vi at knytte en kommentar til den enkelte sang, så eleverne oplever at få udvidet deres horisont.

Dansk

Formål:
Formålet med danskfaget er, ud fra Undervisningsministeriets vejledende læseplan at give eleverne nogle redskaber til at analysere, forstå og forholde sig til både historiske og nutidige tekster. Vi vil gerne inspirere eleverne til videre fordybelse og kulturel berigelse i litteraturen. Derudover vægter vi den mundtlige fremstilling og argumentationsevne, da den fremmer dialogen og samtalen imellem mennesker. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne bliver rustet til at kunne klare skriftlige som mundtlige udfordringer i samfundet uden for folkeskolen.

Indhold og metoder:
Dansk er vores modersmål og danner baggrund for al videre læring, derfor bør det læres grundigt. Fordybelsen vil især komme til udtryk igennem arbejdet med de tre større danske værker. Der arbejdes på at styrke elevernes skriftlige- og mundtlige fremstilling gennem forskellige øvelser forbundet med læsning og litteraturgennemgang. I denne proces arbejdes der blandt andet med forskellige gruppedannelser og tilgange til teksterne. Inddragelse af computer, dvd og andre multimedieredskaber vil forekomme Danskundervisningen indeholder rige muligheder for at skabe oplevelser, sammenhænge, udvide forestillingskredsen samt at kunne appellere til elevernes fantasi og følelsesverden. Eleverne arbejder med at få bredere kritisk sans, større åndelig spændvidde og horisont.

Centrale kundskaber og færdighedsområder:
Undervisningen leder frem mod, at eleverne kan gå op til folkeskolens afsluttende prøver. Der arbejdes derfor efter fagets slutmål til det pågældende klassetrin, som står beskrevet i Fælles mål fra Undervisningsministeriet.
Der køres ikke efter et fast lærerbogssystem, så materialet vil være udvalgt af læreren med udpluk fra forskellige bogsystemer og selvproduktion.
Der undervises i stamhold med 3 lektioner á 60 minutter og en 45 minutters lektion per uge.

Eksempler på emner og forløb:
- Digte, hvor det folkelige og historiske inddrages igennem højskolesangbogens fædrelandssange.
- Reklamer faste som levende, hvor der arbejdes med de tekniske virkemidler og vores påvirkning af reklamerne i dagligdagen.
- Mobning, der læses udvalgte noveller, som danner baggrund for en diskussion om emnet, og det at kunne se på mobning fraforskellige synsvinkler og deres virkning deraf.
- Ungdomsoprør, igennem avisartikler og nyhedsudsendelser arbejdes der med den kritiske sans og mediernes manipulation af nyheder.
 
Særlige forhold:
Eleverne skal medbringe den nye retskrivningsordbog med betydninger eller nudansk ordbog.

Matematik

Formål:
Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

Indhold og metoder:
Der henvises til ministeriets trinmål.

Centrale kundskabs og færdighedsområder:
Arbejde med tal og algebra
Arbejde med geometri
Matematik i anvendelse
Kommunikation og problemløsning

Engelsk

Formål:
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videreudvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Indhold og metoder:
Sprog og sprogbrug
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer.
- udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt.
- afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype.
- anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper.
- anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder.
- anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt.
- anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes.
- udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone.
- anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form.
- anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig.

Centrale kundskabs og færdighedsområder:
Sprogtilegnelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen:
- anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer.
- vælge lyttestrategier i forhold til en given situationabstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante.
- vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation.
- anvende forskellige læsestrategier.
- udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation.
- anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt.
- anvende viden om skriveprocessens faser.
- skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold.
- vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave.
- understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.

Tysk

Formål:
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne bliver i stand til at forstå talt og skrevet tysk, og at de tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de også kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Samtidig skal undervisningen udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Den enkelte elevs selvtillid som sprogbruger skal opbygges mest muligt i overensstemmelse med dennes evner og motivation. Desuden skal eleverne opnå indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande, så de får styrket deres internationale forståelse.

Indhold og metoder:
De kommunikative færdigheder styrkes gennem opøvelse af lyttefærdighed, læsning af mange forskellige teksttyper indenfor skønlitteratur, sagprosa og poesi samt film. Der arbejdes også med at opøve mundtlig udtryksfærdighed i mange forskellige situationer. Sprog og sprogbrug udvikles gennem arbejde med ordforråd og grammatik. Et af målene er at bringe de elever, der har forudsætningerne herfor, op til et niveau, hvor de uden problemer kan klare gymnasiets tyskundervisning. Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande gennem arbejde med emner som: Historie, uddannelse og erhverv, miljøspørgsmål, minoriteter, racisme, aktuelle sager, ungdomskultur etc. Dette sker ved hjælp af en mangfoldighed af arbejdsformer: Gruppearbejder, drama, debatter, film, musik, kreative udtryksformer og søgning af informati.

Centrale kundskabs og færdighedsområder:
Eleverne skal kunne gå til folkeskolens afsluttende prøver, så derfor arbejdes der efter fagets slutmål som beskrevet i Fælles Mål. Undervisningsmaterialerne vil være hentet fra forskellige lærerbogssystemer og lignende. Tysk er tildelt 2,5 time ugentligt. Undervisningen foregår på stamholdene.

Eksempler på emner og forløb:
Zukunft- Jung zu sein, et tema der handler om det at være ung og alle de valg der følger med; også hvad angår uddannelse.
Fremd zu sein, her behandles forskellige fordomme og problemstillinger vedrørende det at være fremmed, både her i landet og i Tyskland.
Zweite Weltkrieg, Tysklands historie i perioden omkring 2. verdenskrig.

Fysik

Formål:
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.
Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed overfor naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære.
Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik, både lokalt og globalt.

Indhold og metoder:
I Fysik og kemi arbejdes der både teoretisk og praktisk. Undervisningen skal lede frem i mod at eleverne tilegner sig kundskaber, som gør, at de forstår, hvordan naturvidenskaben har udviklet sig, at de stifter bekendtskab med forskellige fysiske og kemiske begreber og fænomener og arbejder med hvordan fysik og kemi anvendes i vores hverdag og vores samfund.
Derudover skal de tilegne sig færdigheder i at benytte og forstå fagenes arbejdsmåder og tankegange. De skal planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter af naturvidenskabelig karakter, de skal kunne bruge relevant udstyr og redskaber, og sidst men ikke mindst skal de arbejde med sammenhængene mellem det teoretiske og det praktiske arbejde.

Centrale kundskabs og færdighedsområde:
Undervisningen fører frem mod, at eleverne kan gå til folkeskolens afsluttende prøver, og vi arbejder derfor efter fagets slutmål som beskrevet i Fælles mål fra Undervisningsministeriet. Undervisningsmaterialerne vil dels være fra forskellige lærebogssystemer og lign., men kan også bestå af selvproduceret materiale. Fysik/kemi har ugentligt 2 lektioner á 60 minutter. Undervisningen foregår på hold på tværs af klasserne.

Eksempler på emner og forløb:
Olie og dennes oprindelse, anvendelse i hverdagen og industrien. De miljømæssige konsekvenser ved afbrænding af fossile brændstoffer.
Radioaktivitet. Stråling som del af den menneskelige hverdag, til produktion af energi og som masseødelæggelsesvåben.
Arbejde med teoretisk stråling set i en videnskabshistorisk sammenhæng.

Særlige forhold:
Der arbejdes i gode, nye og velindrettede rammer.

Biologi

Formål:
Formålet med undervisning i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt biologiens anvendelse. Undervisningen skal i videst mulig omfang søge at fremme elevernes glæde ved naturen og lysten til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Samt videreudvikle ansvarlighed overfor natur og miljø.
Derudover skal undervisnignen give grundlag for at eleverne kan tage stilling og dermed handle i forhold til mennesketssamspil med naturen.

Indhold og metoder:
I biologi vægtes både det teoretiske og det praktiske. Undervisningen tager udgangspunkt i fire områder;
1 Levende organismer og deres omgivende natur,
2. Miljø og sundhed,
3. Biologiens anvendelse og
4. Arbejdsmåder og tankegange.
Indenfor disse områder tilegner eleverne sig kundskaber og færdigheder der bl.a sætter dem i stand til at:
sammenligne forskellige organismer, sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed, vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer, gennemføre og evaluerer enkle undersøgelser og eksperimenter.

Centrale kundskabs og færdighedsområder:
I undervisningen arbejders der efter fagets slutmål fra Undervisningsministeriets fælles mål - faghæfte 15, og fører frem til at eleverne kan gå til folkeskolens afsluttende prøver.

Eksempler på emner og forløb:
Eksempler på emner i 8. klasse: planter og dyr (cellen), økosystemer, artsdannelse og livets udvikling, genetik og kroppen herunder motion, rusmidler, mad og sundhed.
Eksempler på emner i 9. klasse: økologi, muskler og doping, bioteknologi, energiomsætning, proteinsyntesen og evolution.

Særlige forhold:
Undervisningsmaterialerne vil bl.a. være forkellige lærerbogssystemer samt andre relevante materialer fra fx. nettet eller faglitterær bøger.
Vi underviser i biologi på 8. og 9. klassetrin og har ugentlig 1 lektion á 60 minutter.

Antal klasser:
En 8. klasse og tre 9. klasser.

Geografi

Formål:
Undervisning i faget geografi skal tilegne eleverne viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen skal søge at udvikle elevernes interresse for selv at udbygge deres viden om omverdenen, ved i undervisningen at tage udgangspunkt i elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder.
Derudover skal undervisningen fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlaget, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

Indhold og metoder:
Undervisningen tager udgangspunkt i fire områder:
1. Globale mønstre,
2. Naturgrundlaget og dets udnyttelse,
3. Kultur oglevevilkår og
4. Arbejdsområder og tankegange.
Indenfor disse områder tilegner eleverne sig kundskaber og færdigheder der bl.a. sætter dem i stand til at: Forstå at levevilkår i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold; tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik; forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed; anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger.

Centrale kundskabs og færdighedsområder:
I undervisningen arbejders der efter fagets slutmål fra Undervisningsministeriets fælles mål - faghæfte 15, og fører frem til at eleverne kan gå til folkeskolens afsluttende prøver.

Eksempler på emner og forløb:
Eksempler på emner i 8 klasse:
Danmarks istidslandskaber, kulturlandskabet, vulkaner og jordskælv, kort, länderkunde.
Eksempler på emner i 9 klasse:
Erhverv og globalisering, rige og fattige lande - ulige vilkår, energiressourcer og energiforsyning, vejret, klima- og plantebælter, länderkunde.

Særlige forhold:
Undervisningsmaterialerne vil bl.a. være forskellige lærerbogssystemer samt andre relevante materialer fra fx. nettet eller faglitterær bøger.
Vi underviser i geografi på 8. og 9. klassetrin og har ugentlig 1 lektion á 60 minutter.

Historie

Formål:
Formålet med undervisningen i historie er, at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Indhold og metode:
Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt imenneskers liv og livsvilkår gennem tiderne.
Der tilstræbes en varieret arbejdsform i klassen, som veksler mellem traditionel klasseundervisning og gruppearbejde. Ligeledes arbejdes der med forskellige medier.

Centrale kundskabs og færdighedsområder:
Undervisningen fører frem mod, at eleverne kan gå til folkeskolens afsluttende prøver, og viarbejder derfor efter fagets slutmål som beskrevet i fælles mål fra undervisningsministeriet. Historie har ugentlig 1 lektion á 60 minutter.

Eksempler på emner og forløb:
Renæssance og reformation.
Fra landboreformer til demokrati.
Den kolde krig.

Kristendomskundskab

Formål:
Formålet med undervisningen i kristendom er, at medvirke til at eleverne forholder sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske.

Centrale kundskabs og færdighedsområder:
Undervisningen fører frem mod, at eleverne kan gå til folkeskolens afsluttende prøver, og vi arbejder derfor efter fagets slutmål som beskrevet i fælles mål fra undervisningsministeriet.

Kristendom har ugentlig 1 lektion á 60 minutter.

Eksempler på emner og forløb:
Kristne samfund.
Ansvar og skyld.
Døden og livet.
Teknologi – Menneske.

Samfundsfag

Formål:
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.

Indhold og metoder:
Ved at arbejde med samfundsmæssige forhold og konflikter samt de historiske forudsætninger herfor udvikles elevernes samfundsbevidsthed og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.
Der tilstræbes en varieret arbejdsform i klassen, som veksler mellem traditionel klasseundervisning og gruppearbejde. Ligeledes arbejdes der med forskellige medier.

Centrale kundskabs og færdighedsområder:
Undervisningen fører frem mod, at eleverne kan gå til folkeskolens afsluttende prøver, og vi arbejder derfor efter fagets slutmål som beskrevet i fælles mål fra undervisningsministeriet.
Samfundsfag har ugentlig 1 lektion á 60 minutter.

Eksempler på emner og forløb:
Kultur og nationalitet.
Forbrydelse og straf.
Mediernes magt.

Fortælletime

Formål:
Formålet med fortælling er at videregive en del af vores kulturoverlevering.
Da fortællinger er tolket livserfaring er det også formålet at give eleverne mulighed for gennem sprog og billeder at tolke egenlivs erfaring.

Indhold og metoder:
Myter, sagn, sagaer og eventyr er en del af indholdet, ligesom emner fra litteraturen inddrages. Ligeledes er historiske og samfundsmæssige temaer repræsenteret.
I modsætning til zapperkulturen med sine flimrende billeder kan fortællingen skabe indre billeder og identitetsfigurer hos den opmærksomme lytter.
Og så kan man overveje, hvad der ligger bag det at turde kysse frøen, som da forvandles til en smuk prins.

Tilrettelæggelse:
Fortælling foregår for hele elevflokken i foredragssalen. Det tilstræbes under forberedelsen at blive så fortroligt med stoffet, at der kan fortælles uden at være bundet af hjælpemidler. Mimik, stemmeføring og kropssprog har naturligvis også indflydelse på fortællingens forløb.

Fællesgymnastik

Formål:
Formålet er at eleverne gennem gymnastikken lærer alsidige og specifikke bevægelsesformer og dermed opnår en bedre grundform, udvilker sig motorisk og gymnastisk samt oplever bevægelsesglæde.
Både drenge og piger arbejder med forskellige sider af den rytmiske gymnastik, derudover indgår lege, akrobatik og parøvelser, også på tværs af kønnene.

Indhold og metoder:
I de obligatoriske pige gymnastiktimer arbejedes der bl.a med grundøvelser, dans, leg, bevægelse over gulv og rytmiske sammensætninger.
Udover den rytmiske del af gymnastikken arbejder drengene yderligere med redskabsspring i deres obligatoriske timer, hvor færdigheder som bl.a overslag, håndstand, bukkespring og kraftspring vægtes.

Centrale kundskabs og færdighedområder:
Gymnstikundervisningen fører frem mod et opvisningsprogram på 25 minutter og mellem 18-22 opvisninger i løbet af foråret. Alle elever deltager i opvisningerne og er dermed med til at fremme fællesskabet.
I obligatorisk gymnastik er eleverne delt således at 9 klasserne har gymnastik sammen og 8/10 klasserne har gymnastik sammen. Ugentlig har hvert hold 2 lektioner á 60 minutter og 1 lektion á 60 minutter hvor alle piger eller drenge er sammen.
Fællesgymnastik er 1 lektion ugentlig á 60 minutter med alle elever.

Grundtræning

Formål:
At forbedre elevernes kondition som supplement til de øvrige idrætsfag, samt at forberede eleverne til triatlon, skitur og deltagelse i et officielt løb. At motivere til livslang motivation.

Indhold og metoder:
Indholdet i de enkelte lektioner tager udgangspunkt i tre begivenheder som afvikles i nævnt rækkefølge: Triatlon, skitur og deltagelse i et officielt løb. I forbindelse med triatlon er der fokus på løb, cykling og svømning. Skitræning tager afsæt i terrænløb og syretræning. Deltagelse i et officielt løb tager udgangspunkt i forskellinge former for løb og løbetest.

Eksempler på emner og forløb:
Løbe en "Mølletur" - 5,6 km eller en "Krattur" - 8 km, Bike & Run, Cooper løbetest, Yo-yo løbetest, løbetest på forhindringsbane, svømning, cykling, samt syretræning i forbindelse med skitræning, m.m.

Særlige forhold:
Fritagelse for deltagelse i grundtræning kan kun finde sted på baggrund af en lægeerklæring eller efter henvendelse fra vedkommendes forældre.
Deltagelse kræver at man har et par fornuftige løbesko - dvs. at man ikke nødvendigvis behøver at købe de dyreste fra Asicseller New Balance.
Alle elever har ugentlig 1 lektion á 60 minutter.
Meld dig ind - tag springet
Meld dig ind - tag springet
Glæd dig til fællesskab og sammenhold:
Ledige pladser i 2015/16.
Brejninggaard Efterskole
Læs mere