|
|
Formålet med forældresamtalerne er gennem dialog med forældre og elev at snakke om det sociale, det faglige og det personlige. Samtalerne tager udgangspunkt i et samtaleark over hver elev, som indeholder punkter om indstilling og indsats for fællesskabet, indsats i undervisningen og det personlige og karakteristiske samt en oversigt over de enkelte fag. Samtalearkene udfyldes af dansk- og matematiklæreren og gennemgås derefter på et lærermøde, hvor alle lærere deltager. Hver lærer skal yderligere give kommentarer om selve undervisnigen. Første samtale finder sted i oktober/november og er med kontaktlæreren, som snakker med både forældrene og eleven med udgangspunkt i samtalearket. Anden samtale er i februar/marts, hvor eleverne taler med sine faglærere. Til denne samtale er samtalearkene vurderet og gennemgået igen.
|
Formålet med selvevalueringen er at give den daglige ledelse, bestyrelsen og personalet et overblik over, hvordan året er gået. Evaluering af arrangementer foregår løbende hen over året efter hvert arrangement. Planlægningsudvalget står for denne evaluering. Formålet med dette er hele tiden at forberede og videreudvikle til næste skoleår. Selvevalueringen foregår i slutningen af skoleåret og tager udgangspunkt i en samtale mellem elevbestyrelsen og bestyrelsen. Ud fra skriftligt stillede spørgsmål debateres forskellige dele fra det forgangne år. Dette er med til at give bestyrelsen og skolens samlede personale/ansatte et overblik over, hvordan dagligdagen og de forskellige arrangementer er forløbet. På et pædagogisk møde i det efterfølgende skoleår diskuterer lærerne og bestyrelsen svarene fra selvevalueringen.
|
Vi ønsker selv at forestå erhvervsvejledningen af vores elever, da vi mener, det nære kendskab til eleven giver vejlederen i efterskolen et godt udgangspunkt for at kunne rådgive og vejlede eleverne om deres fremtidige valg. Skolens erhvervsvejleder forestår vejledningen. Formålet med vejledningen er at give eleverne viden og erfaringer om uddannelser og jobs, så de har mulighed for at træffe et kvalificeret valg af uddannelse.
Aktiviteter: Der arbejdes derfor med elevernes uddannelsesbøger, og der udarbejdes uddannelsesplaner. Alle elever kan komme i erhvervspraktik i en uge, og elever i 10. klasse skal i brobygningsforløb i en uge. Elever i 10. klasse udarbejder en obligatorisk selvvalgt opgave ( OSO ). Skolens vejleder fungerer som UU-vejleder og arbejder sammen med den enkelte elev med UU-dataprogrammer. Der afholdes samtaler med den enkelte elev efter behov svarende til 1-2 gange årligt. Eleven udarbejder elektronisk ansøgning til ungdomsuddannelserne.
|
|
Meld dig ind |
|
|
Meld dig ind
|
Glæd dig til fællesskab og sammenhold: ledige pladser i 2013/14
|
|
|
|
|