Book en opvisning - klik her!

Teamgym - intens holdsport og stort fællesskab

I TeamGym på Brejninggaard Efterskole arbejder du målrettet videre med alle de færdigheder, du har fra de andre spring- og rytmefag, og du får mulighed for at give den ekstra gas og afprøve dig selv i konkurrence. Er du max bidt af TeamGym? Så kan du få helt op til 16 timers ugentlig træning her på efterskolen, og du har mulighed for at deltage på foreningshold!

På Brejninggaard tilbyder vi TeamGym for både drenge-, pige- og mixhold. Holdene sammensættes, så du er sikker på at komme i konkurrence. Vi deltager i konkurrencer henover skoleåret og vores store mål, som vi arbejder frem imod hele året, er Efterskole DM i maj! Vores TeamGym-drenge A blev i 2016 Danmarksmestre i division 2! 

I TeamGym konkurreres der både i rytmeserie, banespring og trampet, og du skal derfor arbejde med alle tre dele i den daglige undervisning. Du bliver udfordret på dit niveau, hvilket gør, at du som TeamGymnast på Brejninggaard lærer nye og sværere spring og dermed videreudvikler dig som stærk gymnast! Og så trænes du i et af Danmarks bedste TeamGym træningscentre.

Dine TeamGym-lærere - Mikael Nissen, Sune Engholm, Lise Lindved, Rasmus Kloch og Annebeth Grell - vil i samarbejde med dig have stærkt fokus på at forbedre din teknik, gøre dine spring mere stilede og give dig den nødvendige tryghed og overskud, så du lander dine spring sikkert og rent. I TeamGym er det nemlig ikke nok at springe svært, det skal også være veludført og pænt at se på! Du skal også arbejde meget med rytmeserien, da ensartethed og samtidighed er særdeles vigtigt til konkurrencer, og samtidig skal rytmeserien indeholde de sværest mulige momenter.

TeamGym er helt sikkert for dig, der har gået til konkurrence i mange år og ønsker at fortsætte din store udvikling inden for sporten, mens du er på Brejninggaard Efterskole. TeamGym er også for dig, der aldrig har prøvet konkurrence før, men har lyst til større udfordringer og til at opleve den helt unikke holdfølelse, der netop opnås gennem TeamGym-træning og konkurrence.

  • TeamGym på Brejninggaard Efterskole
  • TeamGym efterskole i Vestjylland
  • Efterskole med TeamGym
  • TeamGym på Brejninggaard Efterskole
  • Brejninggaard Efterskoles forstander Kristian Grell og hund
  • TeamGym på Brejninggaard Efterskole
  • Glade TeamGym mestre fra Brejninggaard Efterskole
  • Pokaler til Brejninggaard Efterskole
  • Brejninggaard Efterskoles springcenter
  • Glad pokalvinder fra Brejninggaard Efterskole
  • Dygtige TeamGym gymnaster på Brejninggaard Efterskole

Brejninggaard Efterskole · Brejninggaardsvej 12 · 6971 Spjald

Tlf.: 9738 1644 · E-mail: mail(at)brejninggaard.dk

Webdesign: marginal.dk

Baggrunde

Brejninggaard Efterskole efteråret 2017